Biografi af C. Drechsler

Curt Robert Gerhard Drechsler blev født den 1. august 1899 i Slesvig af forældrene Robert Henrich Drechsler og Helene Frederikke Hansen. Som 20-årig flyttede han til København, efter at have boet i Jylland, hvor han i begyndelsen boede i Fredericiagade som logerende. Han flyttede derefter til Ingerslevsgade 130, hvor han lejede et værelse hos familien Eilertsen og fik ansættelse som boghandlermedarbejder i Gyldendals boghandel. Som 23-årig i 1922 lejede han et værelse hos typograf Peter Steidl i Matthæusgade 34. Da Drechsler var cirka 26 år gammel, flyttede han med sin hustru, Anna Drechsler, ind på 2. sal på Østerbrogade 41, hvor de boede de efterfølgende 11 år. Omkring 1927 oprettede han C. Drechsler Papirvarefabrik i Glostrup på den daværende adresse Sdr. Ringgade 47, som senere hen blev den største spille producent. Fabrikken flyttede i 1929 til nye lokaler på Blegdamsvej 28-32, og senere flyttede produktionen til Vesterbrogade 93-95. Virksomheden havde tidligt en stor produktion af trykte kort og udgav populære serier af selskabs- og julekort, som ofte blev tegnet af kendte tegnere og kunstnere. Senere udgav de billedlotterier, hvorefter produktionen af egentlige brætspil startede. I 1936 udgav fabrikken brætspillet Matador, som han selv designede, ud fra det amerikanske Monopoly. Efter sigende skulle det være skuespiller Brisson, en bekendt af Drechsler, der tog Monopoly med til Drechsler, hvorefter han fik ideen. Fra omkring 1936 boede familien på Høyrup Allé 27 i Hellerup i et hus, der var blevet opført et par år forinden.
I september 1942, efter at have boet i Hellerup i seks år, blev Drechsler nævnt i det illegale modstandsblad De frie Danske (nr. 12, den 23. september 1942) under mistanke for nazisme. Det skete, efter han angiveligt skulle have udtalt, at han tjente på krigen.

Bladet satte ham i forbindelse med embedsmænd fra Handelsministeriet. Det er ikke historisk dokumenteret, om selskabet var et sortbørsmøde eller havde et andet formål. Under Anden Verdenskrig slap det fine, hvide og importerede papir og pap, som fabrikken brugte før krigen, hurtigt op. I 1942 måtte man i stedet anvende groft, gulligt eller gråt genbrugspap, som ofte var fuldt af urenheder. Drechsler skulle jævnligt forhandle med de danske myndigheder for at bevise, at hans produktion var samfundsnyttig nok til at få tildelt papirkvoter. Da papir og pap var en mangelvare på linje med kaffe og cigaretter, opstod der et stort sortbørsmarked i København.
C. Drechsler papirvarefabrik havde ikke store reklamer i datidens handelskalendere, men havde hvert år kun en beskeden spalteplads.

Curt Drechsler gik bort den 15. oktober 1946 i en alder af 47 år. Efter hans død overtog enken, Anna Drechsler, ledelsen af C. Drechsler Papirvarefabrik.

Historien om et dansk spil imperium
og dets eftermæle.

Efter grundlæggeren Curt Drechslers død i 1946 overtog hans enke, Anna Kathrine Drechsler (1899–1985), ledelsen af C. Drechsler Papirtrykkeri som eneste ansvarlige indehaver.
Under hendes ledelse moderniserede virksomheden sit visuelle udtryk med et nyt logo, og fabrikken fortsatte med at være Danmarks absolut førende producent af brætspil.
I 1969 flyttede virksomheden fra de oprindelige lokaler til Marielundvej 46A i Herlev, hvor produktionen kørte i de sidste aktive år. Da Anna Kathrine Drechsler i 1973 var blevet 74 år gammel, valgte hun at indlede en kontrolleret og solvent likvidation af fabrikken. I den forbindelse opkøbte den svenske legetøjsgigant BRIO rettighederne, trykpladerne og licenserne til fabrikkens mest populære spil.
BRIO overførte spillene til deres eget brætspilsbrand, Joker, som genudgav de gamle Drechsler klassikere og dermed for alvor slog sit navn fast på det danske marked. I 1984 lukkede Joker brandet dog, da BRIO opkøbte den svenske spilproducent Alga og valgte at samle alle sine brætspilsaktiviteter herunder.
I 2015 opkøbte tyske spil- og puslespilsgigant Ravensburger BRIO-koncernen. Dermed overtog de også Alga og de gamle Drechsler rettigheder. Ravensburger ejer spillene den dag i dag.

  • Det håndskrevne logo, 1927-1967
  • Bogstavet D placeret i en firkant, 1967-1973
  • Joker fra 1973, opkøbt af BRIO
  • Stort begyndelsesbogstav i navnord, før 1948
  • Brug af aa før 1948, å efter 1948
  • Svungne bogstaver, oftest før 1940
  • Enklere bogstaver, fra 1940’erne og frem
  • Plastik – fra 1948